Med en hvilestol kan du forbedre din seniortilværelse betydeligt, da den er meget behagelig for dig at sidde i, dens vippefunktion gør, at du nemt kan komme op af den, og dens hvilefunktion betyder, at du hurtigt kan tage en lur.

Når alderen begynder at kunne mærkes, er det en god ide, at du begynder at tænke over, hvordan dine møbler kan være med til at gøre tilværelsen bedre og nemmere for dig.

En af de muligheder, du i det tilfælde har, er at anskaffe dig en hvilestol. Det er en stol, der er skabt til at være meget behagelig, og som samtidig har nogle funktioner, der særligt kan være en fordel for dig, der er senior. Her kommer vi ind på tre fordele ved stolene.

Behagelig polstring giver øget komfort

Først og fremmest er stolene virkelig behagelige for dig at sidde i – også selvom du sidder i stolen i længere tid ad gangen. Når du bliver ældre, vil du i højere grad kunne mærke det, hvis en stol ikke er polstret ordentligt i forhold til, hvad du har brug for.

En hvilestol har en virkelig god polstring både på ryglænet, sædet og på armlænene. Lige meget hvordan du godt kan lide at sidde i stolen, vil du altså opleve at sidde behageligt i en hvilestol.

Smart vippefunktion gør det nemt at komme op

Når du bliver ældre, og benene bliver stive, kan det blive tiltagende svært for dig at komme op af stolen. Det kan være rigtig frustrerende, at det er noget, som du er nødt til at tage tilløb til, eller hvor du skal have hjælp af en anden til det.

Der er hvilestolene så smart designet, at du kan vippe sædet på dem, så du nemt kan komme op. Du kan enten vælge en stol, hvor det er hele stolen, der vipper, eller en hvor det kun er selve sædet. Med den første løsning kommer du meget nemt ud af den. Det kan dog også være lidt ubehageligt, hvis det kniber med balancen.

En hvilestol, hvor det kun er sædet, der vipper, kan derfor være lidt mere behagelig for dig, hvis du har dårlig balance. I begge tilfælde skal du være opmærksom på, at stolen kræver strøm for at kunne vippe.

Hvilefunktion gør det nemt at tage en lur

Nogle hvilestole er skabt så smart, at du har mulighed for at vippe ryglænet bagover, samtidig med at der kører en fodskammel ud. Dermed kan du altså nemt og hurtigt komme til at ligge ned. Det kan være rart, hvis du har brug for at strække benene ud – eller hvis du gerne vil tage en lur.

En hvilestol, der kan lægges helt ned, er typisk også en model, hvor du har mulighed for at vippe enten stolen eller sædet, når du skal ud af den. Dermed behøver du altså ikke at vælge den ene funktion frem for den anden.

Der er altså rigtig mange fordele for dig ved at vælge en god hvilestol. Dermed kan den være med til at forsøde din seniortilværelse lidt ekstra, når du sidder godt og samtidig nemt kan komme op.